Microsoft har ikke tal på, hvor udbredt phishing er i Danmark, men på globalt plan er antallet af angreb stigende.


I september 2018 udgjorde antallet af phishing-mails 0,32 % af alle indkomne mails, og et år efter var tallet steget til det dobbelte. Og hvor man førhen relativt let kunne gennemskue fiskeriet, når man modtog en lidt klodset mail, fyldt med stavefejl og adresseret til ”kunde i Nordea”, så er det straks sværere, når man bliver udsat for harpun-phishing. Her er ikke tale om, at en stor gruppe får tilsendt den samme mail i håb om, at enkelte bider på: Ved harpun- eller laser-phising går angriberne målrettet og kvalificeret efter specifikke virksomheder eller enkeltpersoner.


Skygge-IT

Et andet vigtigt sikkerhedsbegreb er ”skygge-IT”, dvs. den brug af IT, som ikke er en del af virksomhedens officielle løsninger. Det kan fx være apps eller tjenester, som medarbejderne benytter, uden at de IT-ansvarlige har kendskab til det. Grænsen mellem arbejde og privatliv er ikke længere særlig skarp, og ligesom mange arbejder hjemme om aftenen, tillader mange sig også at være online som privatpersoner i løbet af en arbejdsdag. Det gør netværket usikkert.


Få alt op på radaren

Et relativt nyt værktøj til at beskytte virksomhedens infrastruktur er F-Secure Radar, som gør det muligt at identificere og håndtere trusler. Hvad gør jer sårbare? Det kan fx være forældet (og derfor pivåben) software eller fejlkonfigurerede systemer: Arbejder nogen med en gammel Windows-version? Og huskede ham, der installerede jeres firewall, nu også at lukke alle porte?

F-Secure Radar kortlægger alle ressourcer, systemer og applikationer, og du kan få styr på alt med en IT-adresse – pc’er, kameraer, mobiler, servere, firewalls, routere osv. Du kan også scanne eksterne netværk, så jeres virksomhed ikke pludselig bliver lagt ned af en service provider eller en samarbejdspartner med et brud på sikkerheden.Sårbarhedshåndtering er en omkostningseffektiv teknologi, og hvis du kombinerer jævnlige scanninger med en fornuftig politik for, hvad I skal gøre, når I opdager sårbarheder, har du tegnet en god forsikring.


F-Secure Radar fås både som onsite- og SaaS-løsning (software-as-a-service), og den kan skaleres efter virksomhedens størrelse og behov. Softwaren kan også bruges til at rapportere om risici, så den kan gøre det nemmere at efterleve bestemmelser som persondata-forordningen GDPR og PCI DSS-standarden, der skal mindske bedrageri med kreditkort.