Konsummarkedet er volatilt og flygtigt. Så her gælder det virkelig om at være helt klar på, hvad der kommer af produkter - og kunne levere dem til tiden.

Hvert år i januar afvikles verdens største messe for forbrugerelektronik - CES - i Las Vegas. Her mødes fagfolk for at kaste et blik i krystalkuglen og få et overblik over tidens aktuelle teknologitendenser. Eller måske snarere prøve at få et overblik, for hver eneste kvadratmeter i såvel Las Vegas Convention Center som Sands Expo på The Strip er fyldt til bristepunktet med nyheder.

Jeg er fast gæst i Las Vegas, der er stedet, hvor jeg har mulighed for at møde både nuværende og potentielle leverandører til vores sortiment. Hos ALSO har vi en intention om at dække markedet bredt, både når det gælder IT, kommunikation og diverse former for tilbehør. Derfor er det blandt andet i Las Vegas, at nye partnerskaber opstår.

Fornem leveringsgaranti
Den slags forhandlinger kan godt tage tid, så det gælder for ALSO om hele tiden at holde øje med både både nye produkter fra de forskellige brands og de mange nye teknologier, der hele tiden dukker op.

I min afdeling er fokus skarpt rettet mod konsummarkedet, og her er det ekstremt vigtigt hele tiden at vide, hvad der rører sig ned igennem IT-kanalens fødekæde. Det er blandt andet det, Supply Chain Management handler om, og det betyder i sidste ende ikke blot, at vi skal være på forkant med produkterne, men også kunne levere til tiden.

I Danmark har vi meget høj grad af leveringssikkerhed, og det synes jeg egentlig er ret flot, når man tænker på, at vi både leverer hele paller til eksempelvis store retailbutikker og stykvise produkter direkte til slutkunderne i de mange webshops.

Vi har proaktive medarbejdere
Det kræver en vis logistisk flair, men det kræver også dedikerede medarbejdere, som kender deres respektive kunder. De skal ganske enkelt kunne kigge dem over skulderen og være proaktive for hele tiden at kunne yde den optimale service.

Også når den enkelte forretning kommer med nye tiltag. Som f.eks. når en af de større retailkæder etablerer en mere business orienteret afdeling i deres butik, som henvender sig til den mindre erhvervskunde.

Så skal vores ansatte være klar til at kunne supportere sådan et nyt tiltag. Så sagt med andre ord: Tilgængelighed og logistik skal gå op i en højere enhed, og vi skal være bindeleddet mellem leverandøren og forhandleren.

Ekstra services helt ud i butikken
Som ekstra service til vores forhandlere kan ALSO tilbyde både tredjeparts logistik - altså håndtering af tredjeparts produkter på vegne af den enkelte forhandler - og håndtering af diverse former for merchandise eksempelvis i form af opstilling af skilte og bannere. Endvidere har vi vores shop-in-shop service, hvor vi kan stille med en bemandet stand, med fokus på ét eller flere produkter, eksempelvis i forbindelse med en kampagne.

Så jeg tror de fleste vil være enige med mig i, at ALSO virkelig favner både bredt og dybt, når det gælder såvel kendskabet til vores produkter som produktflowet ude i det pulserende konsummarked.

I Danmark har vi meget høj grad af leveringssikkerhed, og det synes jeg egentlig er ret flot, når man tænker på, at vi både leverer hele paller til eksempelvis store retailbutikker og stykvise produkter direkte til slutkunderne i de mange webshops.

- Ole Scharff, Sales Director, Consumer Sales Division

Kontakt ALSO
4355 8844
consumer.danmark@also.com