21-07-2026

ALSO øger nettoresultatet i første halvår 2026 med 61 % til 69 mio. euro

  • EBITDA: 162 mio. euro (+29 %)
  • ROCE: 13,0 % (+1,2 procentpoint)

ALSO øgede omsætningen til 8,3 mia. euro (+21 %). Fremgangen blev primært drevet af stigende efterspørgsel efter computerkapacitet, voksende datamængder og den udbredte anvendelse af AI, som øger behovet for high-performance-løsninger. Samtidig vandt ALSO markedsandele inden for både erhvervs- og forbrugersegmentet (kilde: CONTEXT).

ALSO’s økosystem gør det muligt for partnerne at omsætte den stigende efterspørgsel til øget værdiskabelse. Særligt Cloud-forretningen leverede en stærk udvikling med en omsætning på 1,1 mia. euro (+31 %). Væksten var understøttet af både flere unikke brugere – 6 mio. (+9 %) – og højere indtjening pr. bruger (+12 %).

Den positive udvikling blev desuden drevet af højere marginer på tværs af ALSOs tre forretningsområder – Supply, Solutions og Service – kombineret med produktivitetsforbedringer, som bidrog til væksten i EBITDA.

Integrationen af de nytilkomne selskaber i Storbritannien, Irland, Frankrig og Italien forløber planmæssigt og skaber allerede yderligere værdi. Samtidig vurderes flere potentielle opkøb.

Første halvår var præget af fortsat høj produkttilgængelighed. Samtidig blev nettoarbejdskapitalen optimeret, hvilket bidrog til en forbedring af ROCE. Den solide finansielle position giver ALSO den nødvendige fleksibilitet til at finansiere yderligere vækst.

Udsigterne for andet halvår er fortsat præget af begrænset synlighed som følge af geopolitiske forhold og usikkerhed omkring efterspørgsel, prisudvikling og investeringsniveauer. ALSO fastholder derfor forventningerne til regnskabsåret 2026 med en EBITDA på mellem 300 og 340 mio. euro samt en ROCE på over 20 %.

På mellemlangt sigt ser ALSO fortsat attraktive vækstmuligheder. Med et stærkt økosystem og etablerede platforme inden for cloud, AI, IoT, cybersikkerhed og virtualisering står ALSO godt positioneret til at udnytte udviklingen i markedet. Samtidig vil fokus fortsat være på effektivisering, optimering af forretningen og integration af yderligere opkøb.

Wolfgang Krainz, CEO for ALSO Holding AG (SIX: ALSN), udtaler:

"IT-branchen rummer attraktive vækstmuligheder som følge af de løbende innovationscyklusser. Vores investeringer i økosystemet, vores platforme og vores fokus på driftsmæssig effektivitet har skabt et stærkt fundament for at skalere væksten på en profitabel måde og dermed skabe bæredygtig værdi for både partnere og aktionærer. Vi ser fortsat betydelige muligheder for at udbygge vores markedsposition og vil give en opdatering på forventningerne ved et investorevent i fjerde kvartal."

Link til H1 2026 Financial Report

Link til H1 2026 Presentation

Kontakt

Kontaktoplysninger for alle medie forespørgsler

Kilian Maier
+41 76 570 11 60
kilian.maier@also.com