Virksomheden har også valgt at være åben og samarbejde med kunder og leverandører om at bekæmpe cybercrime, fortæller Flemming Märtens, der er Senior Product Manager i Lenovo:

”Uanset hvor meget vi sikrer maskinerne, er der alligevel nogen, der en dag finder et hul et sted. Når vi opdager en sårbarhed eller får en melding fra en underleverandør, offentliggør vi det på nettet og fortæller, hvad konsekvenserne er, og hvornår vi forventer, at fejlen er rettet. Så kan vores kunder følge med, hvis de vil. De it-kyndige kan også tjekke firmwaren, når de køber et Lenovo-produkt: De kan få adgang til kildekoden, så de selv kan konstatere, at der ikke er en bagdør gemt i maskinen.”


Biometrisk sikkerhed

Når du køber en ny pc, plejer du at skulle vælge et password, så det kun er dig selv, der kan logge på hardwaren. Lenovo er begyndt at indbygge biometriske løsninger, så på de fleste nye maskiner kan du i stedet bruge dit fingeraftryk. Vil du betale lidt ekstra, kan du også vælge ansigtsgenkendelse via et infrarødt kamera. Ifølge Flemming Märtens er det ikke bare nemmere, men også mere sikkert.

Lenovo beskytter data på pc’en med en såkaldt TPM – en sikkerhedschip til de digitale nøgler, som krypterer dokumenterne. Derudover er BIOS-chippen blevet dobbelt så stor, for den indeholder nu altid en (godt gemt) kopi af den sidst kendte, gode BIOS. Ifølge Flemming Märtens er firmware nemlig blevet et nyt mål for hackerne.


Hvem kigger med?

Du kender det godt, når du arbejder i toget, eller mens du venter i gaten: Sidemanden er ofte lidt nysgerrig. De fleste ThinkPad-skærme kan fås med et elektronisk ”privacy”-filter, som forhindrer, at han kan kigge med. Samtidig kan det infrarøde kamera også bruges til at opdage ansigter bag dig, så du bliver advaret, hvis der er flere end ét par øjne, der ser på din skærm.


Usikre netværk

Lenovo har derudover indbygget ekstra wi-fi-sikkerhed i alle maskiner. Det kender vi jo også godt, det med at man lige prøver at logge på et åbent netværk, selv om man udmærket kender risikoen. En ThinkPad tjekker automatisk alle nye netværk, og det kan ikke alene være til gavn i lufthavnen og på den lokale Starbucks. Du kan også indtaste en adresse, når du står i en fremmed by, og blive advaret om risikable netværk i området.