Johannes Pham rådgiver og designer it-løsninger til virksomheder, og han ved, hvordan man får det optimale ud af sin investering. Læs med her, så I mindsker risikoen for at spilde pengene næste gang.


Hverdagen er teamwork

Man skal starte med at gøre sig klart, hvilken forretningsmæssig værdi man ønsker. Det nytter ikke at tage udgangspunkt i teknologien, for den er jo bare et værktøj til at nå et bestemt mål. Johannes Pham nævner et fællestræk for alle virksomheder: Der er ikke længere nogen, der arbejder alene – vi er alle sammen en del af en værdikæde. Så uanset om teknologien skal understøtte den kreative proces på en tegnestue eller flowet i en produktionsvirksomhed, skal den stimulere til samarbejde.


Det er en god idé at involvere medarbejderne fra begyndelsen. Johannes Pham foreslår at samle en "ambassadør"-gruppe, som senere kan lære fra sig og motivere kollegerne. Når man selv er ansat i virksomheden, kender man jo udfordringerne og kan inspirere til at bruge det nye udstyr, så hverdagen og samarbejdet glider lidt lettere.


Forandringer tager tid

De forskellige medarbejdergrupper skal også være 100 % fortrolige med at bruge den teknologi, virksomheden er ved at implementere. Hvis det kræver mere end én undervisningstime, så må man afsætte to. Eller tre. Derfor skal man heller aldrig sætte slutdato på et forandringsprojekt, påpeger Johannes Pham. Man bør til gengæld sætte milepæle og måle på, om medarbejderne faktisk bruger teknologien. Og så skal ledelsen huske at bruge personaleblade, intranet, og hvad der ellers findes af interne kommunikationskanaler: Historien om, at en medarbejder har fået en langt mere fleksibel arbejdsdag, kan være stærkt motiverende for kollegerne.


Johannes Pham advarer mod for høje ambitioner: Over tid kan man måske nå op på, at 80% har taget en ny teknologi i anvendelse, men de sidste 20 % kommer aldrig med.


Effektive møder

Et af de steder, hvor der kan være stor forretningsmæssig værdi i at investere i ny teknologi, er i mødelokalet. Der er åbenlyse fordele ved at droppe tids- og ressourcekrævende køreture på tværs af landet og i stedet mødes virtuelt, når man nu kan se hinanden på video, dele sin computerskærm med de andre, arbejde på samme whiteboard osv. Ifølge Johannes Pham kan det være mindst lige så effektivt som at samles i et fysisk lokale, hvis der ikke er flere end 12 mødedeltagere – og hvis de alle har lært at bruge udstyret.


Få sparring fra ALSOs AV-eksperter

Kontakt