1. tilbage

Vi ønsker langvarige partnerskaber med vores forhandlere. Derfor har vi skabt et end-to-end netværk af services for vores forhandlere med ALSO som det centrale omdrejningspunkt. Det gør os til markedets ledende Supply Chain Partner
På engelsk vil man kalde det for “enabling” - et begreb, der på dansk nok bedst oversættes til “at gøre noget muligt” - og hvis vi et øjeblik tager en tur op i ALSO helikopteren for at få det store overblik over vores supply forretning, er det ligepræcis enabling, dagligdagen handler om. Nemlig at ruste vores mange forhandlere til at agere bedst muligt i forhold til deres slutkunder.

Det gør vi gennem det, vi kalder for ALSO’s BtB Marketplace - et community, hvor ALSO placerer sig med en række services som bindeled mellem producenterne og forhandlerne. Dette community består af Supply Services, Solutions Services, Logistics Services, IT Services, Digital

Services og Financial Services
Oppe fra helikopteren kan man se, at ALSO med en samlet omsætning på 7,2 milliarder euro og 160.000 varenumre fra mere end 350 producenter er en af Europas største leverandører inden for IT- og kommunikationsindustrien. Supply er altså den volumenforretning, som i virkeligheden er udsprunget af den traditionelle distributørrolle - men som i dag gør ALSO til meget mere end blot en distributør.

Et netværk af services
Det er ALSO’s fornemmeste rolle at være Supply Chain Partner, hvor især ordet Partner er vigtigt med henblik på at definere den værdi, vi tilfører forsyningskanalen. Vi ønsker nemlig ikke bare langvarige partnerskaber med såvel producenterne som vores forhandlere. Vi ønsker også at være den foretrukne partner for vores forhandlere, der så at sige skal være omgivet af et end-to-end netværk af services med ALSO som det centrale omdrejningspunkt.

Allervigtigst er det imidlertid at kunne garantere maksimal tilgængelighed af vores mange varenumre, pålidelig leverance samt ikke mindst konkurrencedygtige priser. Dertil kommer vores mange dygtige produktspecialister samt adgang til vores webshop døgnets 24 timer, 365 dage om året.

Individuel servicering til alle
Vores kundeportefølje spænder vidt lige fra den traditionelle consumer kanal i form af de store retailkæder til de større webshops. Dertil kommer en række uafhængige kæder inden for SoHo segmentet med butikker i et afgrænset, regionalt område, samt ikke mindst vores mange BtB forhandlere. På trods af forskellig profil forventer alle vores forhandlere, at vi kan servicere dem hurtigt, professionelt og ikke mindst individuelt. Et eksempel er f.eks. de services, som vores konfigurationscenter kan tilbyde. Services der blandt andet omfatter specialkonfigurering af hardware samt mere logistik orienterede ydelser såsom specialemballering.

“Allervigtigst er det imidlertid at kunne garantere maksimal tilgængelighed af vores mange varenumre, pålidelig leverance samt ikke mindst konkurrencedygtige priser.”

- Carsten Braunschweig, PM direktør Supply & Services

Kontakt ALSO
4355 8855
smb.danmark@also.com