Valg af HPE MS Windows ROK licenser

Når du køber HPE MS ROK, får du software supporten samme sted, som du får din hardware support. Uanset om udfordringer skyldes fejl i hardware eller software, kan du trygt ringe til HPE supporten.

Hardware- og softwaresupport samme sted
Du slipper for at skulle have flere producenters support i gang med samme udfordring. Det resulterer i hurtigere løsning af din kundes problemer.

Windows Server 2016 Datacenter edition
Så snart du begynder at virtualisere kundens servere stiger kravene til licenserne. Windows Server Datacenter edition virker dyr ved første øjekast. Men når kunden har 10, 15, 20 eller måske mange flere virtuelle servere pr. host, stiger kravet til antallet af normale standard licenser der kræves pr. host eksponentielt. Benytter man endvidere automatisk failover, vMotion og lignende tekniker, så skal alle hosts være licenseret, så de kan modtage de ekstra VM/OSE.

Med Datacenter licensen er der ubegrænset virtualisering på den licenserede host, og dermed elimineres bekymringen. Samtidig bliver licensstyringen markant reduceret. Windows Server 2016 Datacenter edition kan derfor i mange tilfælde være det bedste valg for din kunde. Tilkøbes Microsoft Software Assurance inden for 90 dage, kan licensen efterfølgende flyttes til andre servere samt opgraderes til nyeste version.

Som noget nyt i Windows Datacenter 2016, kan du købe en Datacenter Reassign edition, som tillader, at du flytter licensen til ny hardware. Dermed kan du spare Software Assurance, hvis det er årsagen til at købe opgraderingen.

Licenseret pr core
Windows Server 2016 licenseres pr. CPU core. HPE MS ROK licenserne kommer standard med licens til samlet 16 cores, som kan være i én eller to CPU’er. Skal du bruge ekstra cores, kan du tilkøbe hhv. 2, 4 eller 16 ekstra cores.

Tilkøb Microsoft Software Assurance inden 90 dage,
og få en fuldt ud fleksibel licens.

Eller køb Datacenter Reassign, og få ret
til at flytte licensen til ny server HW.

Windows 2012 R2
Med den nye core licensering, kan det stadig give mening at holde live i Windows Server 2012 R2 til servere med eks. 2 x CPU med hver 10 cores. Windows Server Foundation og Essentials til de mindre installationer findes kun i WS2012 R2, så Windows 2012 R2 er stadig aktuel, når behovet ikke kræver en WS2016.

Samme licens, lavere pris
HPE og Microsoft har længe indgået en aftale om, at Microsoft OEM licenser kan sælges med HPE support. Denne licensering kaldes ”Reseller Option Kit” – i daglig tale HPE MS ROK. Licensen skal på lige fod med Microsoft OEM sælges sammen med ny hardware. Når kunderne skal bruge support, ringer de bare til HPE uden at spekulere på, om det er software eller hardware support, de har behov for.

Altid billigere, uden kompromis
Hvis du sammenligner HPE MS ROK licenser med Microsoft Native licenser, vil HPE ROK licensen være billigst. Hvis du ønsker den frihed og fleksibilitet, som en Volume License giver, kan du vælge en Datacenter Reassign eller tilkøbe en Software Assurance indenfor 90 dage. Så får du fleksibiliteten fra VL, men den samlede pris vil stadig være billigere.